Velkommen til Systema Vejle's hjemmeside

Systema Vejle er en selvforsvarsklub, der arbejder på at forbedre det personlige i en selv, både psykisk og fysisk. Det selvforsvar, vi træner, er en kampkunst / kampstil, hvor man ikke træner teknik og ikke stiller krav til at lære udenad, men først og fremmest at lære indefra. Hvilket vil sige, at vi leger med bevægelse, føling og åndedræt.

Systema er systemet i dig og indlæringen bygger op indefra, hvilket også gør at systema kan trænes som en supplerende træning til andre sportsgrene, så som håndbold, fodbold, volleybold, gymnastik, ridning osv.

Vi laver forskellige øvelser / bevægelser, hvor vi oplever andre måder, afslappede måder at gøre tingene på, end det vi er vant til. Man sætter selv grænsen for hvor langt man vil / har lyst til at gå.

Man er altid velkommen til at kigge forbi, når vi træner og evt. deltage eller komme med spørgsmål.

Systemas Historie

"Systema" eller "Systemet" er en indlærings metode hvor man lærer sin krop og sit sind at kende i mange forskellige aspekter. Systema stammer oprindeligt fra Rusland, med rødder fra orientalsk kamp kunst.

Vladimir Vasiliev var den første russer, der startede med at lære Systema fra sig i 1994, i den vestlige verden. Vladimir var meget åben med at forklare om koncepterne bag Systema.

I 2013 blev Systema Vejle en del af ICSA - International Combat Systema Association, startet og ledet af Kevin Secours, Canada Træningen bygger på "Evidence based approach" og en sund tilgang til indlæringen.
Målet med træningen er altid at forbedre kroppens bevægelse, helbred og generelt ens velbefindende, og i den proces lærer man at mestre en kamp kunst.

Der er en årsag til hvorfor Russisk Kamp Kunst også kaldes "Systema". Det er et komplet sæt af koncepter og trænings komponenter, der styrker ens liv. Ved at gøre sig bekendt med kamp kunstens egenskaber, får man mulighed for at forbedre alle fysiologiske systemer i kroppen, og 2 af de menneskelige egenskaber: Det fysiske og det psykiske.

Nøgleprincipperne i Russisk Systema er ikke-destruktivt.
Målet er at gøre din træning og holdning så harmløs for din og din partners krop og psyke, som muligt. Systema er designet til at skabe, opbygge og styrke egen krop og eget sind.
Det er derfor systema også kaldes systemet i en selv.

Træningen

Systema er en kampkunst med tryk på både kamp og kunst.
Vi udforsker os selv, vores reaktioner, andres reaktioner, og hvad der sker når vi sætter kroppen under pres.
Dette betyder også, at der vil være kamp involveret. Man vil komme til at kæmpe med sig selv og mod hinanden (én, flere og mange modstandere).
Vi starter langsomt og vænner dig til tingene, for så at komme op til, hvor du begynder at komme væk fra din "komfort-zone", du kommer i en "stresset" situation hvor du vil opleve mange nye ting ved dig selv.

Systema har 2 formål, at du lære at overleve "farlige" situationer og at du udvikler dig som person.

I klubben bliver der undervist i følgende ting:

  • Åndedræt.
  • Naturlig bevægelse / Afslapning
  • Stød, spark og slag. (Både at give og modtage)
  • Anatomi og fysiologi. (Knogler, led, muskler, kredsløb, sener og vedhæftninger)
  • Kast, rul og fald.
  • Balance, center, ro , overblik, tillid, åbenhed og intuition.
  • Sensitivitet.
  • Psykologisk kamp og psykologi i kamp.

I klubben leger vi med følgende ting:

  • Hold og frigørelse.
  • Kamp i/fra siddende, liggende, stående og fra bevægende position.
  • Kamp under hæmmende betingelser. (Bundet, i vand, små rum og i grupper)
  • Knivkamp, improviserede våben.
  • Gruppearbejde.
  • Beskyttelse af en anden/andre.
  • Crowd-work og mass-attack.

Mange af de øvelser vi laver og oplever under træningen, kan nemt selv trænes hjemme med fordel.
Er man nysgerrig efter, at lære sig selv bedre at kende og samtidig styrke kroppen, skal man bare spørge i klubben.

For at deltage

For at starte op som ny i klubben, skal man ikke tilmelde sig et hold, men bare møde op og være med.
Klubben er ikke delt op i hold, da vi deler vores viden, og oplevelser med hinanden - det er måden at lære på i systema.

Systema har ingen specifikke tøjkrav, så længe man dog er anstændigt påklædt. Man behøver ingen traditionel gi, dog skal tøjet kunne holde til at man tager ved.

Systema Vejle stiller ingen krav til kropsbygning, størrelse, højde, smidighed, styrke eller om man mangler en arm eller et ben, så længe man overholder de retningslinier klubben har.

For at deltage i klubbens træning skal man kunne opfylde nedenstående betingelser:

  1. Være fyldt 18 år.
    (Kan også begynde som 15 årig med skriftlig tilladelse fra forældre eller anden værge)
  2. Være indforstået med klubbens regler.
  3. Have betalt kontigent. (Første måned er gratis for nye medlemmer)
  4. Have lysten til at opleve og lære.
  5. Have respekten for hinanden.
  6. IKKE nødvendigvis have trænet anden kampkunst.
  7. Alle medlemmer skal gøre sig bekendt med lovgivningen om nødværge (straffelovens kap 3 §13-§20).

    Klik på link her: Straffelov og Nødværge
    Flere informationer kan findes inde under links i venstre side.

Selve klubben

Systema Vejle er en selvforsvarsklub.
Klubben blev startet officielt pr. 1. april 2009.
Klubben har en åben politik, hvilket betyder, at ting som religion, holdninger, fordomme o.lign. ikke hører til som debat emne i klubben's regi.
Klubben er åben for alle, der vil følge klubbens retningslinier og regler.

Stevie varetager den daglige ledelse og træning.
Daniel hjælper med den daglige ledelse og træning

Man er altid velkommen til at kigge forbi når vi træner og evt. deltage eller komme med spørgsmål.

Spørgsmål og svar

Hvilket tøj skal jeg have på til træning?
Du er velkommen til at træne i både traditionel gi, men alm tøj kan nemt bruges. Der er træningen på egen risiko.

Er specielt fodtøj nødvendigt?
Alt fra bare tæer til indendørs sko kan bruges.

Skal jeg have kendskab til andre kampkunstarter?
Nej, det er ikke nødvendigt. Mange gange kan det være en fordel at starte uden anden erfaring, men systema kan også bruges som supplement.

Må man kigge på første gang?
Man er altid velkommen til at kigge forbi, og evt. træne med.

Er det en meget disciplineret træning?
Der forventes at man forsøger at lave øvelserne efter bedste evne, og er omgangstonen hyggelig og venskabelig - træning skal helst være sjov.

Er der konkurrencer, bælter eller grader i Systema?
Nej, Systemas princip går ud på at lære så virkelighedstro træning som muligt. Det vil sige ingen regler og "forbudte områder"

Er der en prøve periode?
Den første måned er gratis for nye medlemmer

Hvad koster det?
Det koster 100 kr. hver måned, eller 20 kr pr. gang.

Links

Combat Systema / Combat Professor
Kevin Secours, Founder af International Combat Systema Association og Combat Professor.

Russian Martial Arts
Her kan købes forskellige dvd'er og udstyr, hvilket klubben gør en del i.

Systema RMA Norway
Systema RMA Norway er tilknyttet klubben både som venskabsklub og mentorklub.
De har nogle interessante artikler og gode tip fra eksterne instruktører.

Bibliotekernes Jura port
Her findes de gældende udvalgte lovgivninger inden for strafferet
Alle medlemmer skal gøre sig bekendt med lovgivningen om nødværge(straffelovens kap 3 §13-§20).